Bestyrelsesvalget 2022 – Sådan kan du stemme

Snart åbner afstemningen til bestyrelsesvalget for 2022. Læger Uden Sponsor består af en bestyrelse, som medlemmer af netværket kan vælges til. I år er Andreas AndersenMarkus Fally og Victor Hvingelby på valg til de kommende to år i bestyrelsen. For at stemme skal du være medlem af Læger Uden Sponsor – er du ikke allerede medlem kan du melde dig ind her.

Afstemningen til bestyrelsesvalget åbner for medlemmerne den 1. januar 2022 og lukker den 15. januar 2022. Resultatet af afstemningen vil blive annonceret på hjemmesiden.

Sådan stemmer du

Hvis du er meldt ind i Læger Uden Sponsor får du et brugernavn og en adgangskode til hjemmesiden. Det bruger du til at logge ind her.

Hvis du er medlem og har glemt dit brugernavn eller adgangskode, kan du gendanne det her.

Når du er logget ind trykker du på menupunktet “Bestyrelsesvalg” ude i menuen til højre.

Når du kommer ind på siden kan du læse om valget, og efter den 1. januar kommer der en afstemning frem, hvor du kan vælge hvilke kandidater du gerne vil have valgt ind i bestyrelsen. Du kan vælge flere kandidater. Obs, på nedenstående billede er afstemningen endnu ikke dukket op, men det vil den gøre efter den 1. januar automatisk.

Vi håber du som medlem af Læger Uden Sponsor vil benytte lejligheden til at stemme på kandidater til bestyrelsen, og dermed være med til at bakke op om den bestyrelse vi har. Rigtig godt valg!

Hvordan endte vi her?

Som medarbejder i et fixerum finder jeg tit mig selv i fælles refleksion med brugerne. Overskriften for disse refleksioner er ofte variationer over det samme tema: Hvordan endte vi her? Refleksionen opstår tit i forlængelse af de mange følgesygdomme og besværligheder, det kaster af sig at være stiknarkoman og på kant med loven. Ødematøse, opsvulmede ekstremiteter, rosen og abscesser omkring indstiksstedet er bivirkninger og besværligheder, velkendt af langt de fleste. En gang i mellem sker det, en bruger midt i at stikke en nål lysken, stopper op og spørger: Hvordan endte vi her? Svaret er formentlig mange bække små. Mange små kompromisser og genfortolkninger af det acceptable, der sammenlignet med forgængeren synes ubetydelige, men som kumuleret over måneder og år beskriver et liv i opløsning.

Det var med denne følelse, jeg læste en kommentar bragt i Ugeskriftet d. 16/9. Kommentaren bar titlen Polyfarmaci og Statinbehandling af Ældre. Umiddelbart er der faktisk ikke, i denne ydmyge læsers øjne, noget galt med Ugeskriftets indlæg. Studiet det kommenterer er straks mere problematisk. Studiet, der kommenteres på, bærer den mundrette titel Cardiovascular Outcomes and Mortality Associated With Discontinuing Statins in Older Patients Receiving Polypharmacy.

Studiet er i sig selv et illustrativt eksempel på det man kunne kalde ”og hvad så?” forskning. For det første er det vigtigt at understrege, at her er tale om et observationelt studie, der sammenligner patienter med polyfarmaci, der fik seponeret statin med patienter, der bevarede denne ordination. Allerede inden studiet er gået i gang, er det derfor nødvendigt, at overveje forskelle i de to grupper af patienter. Det er i denne skribents øjne ukontroversielt, at gruppen af seponerede patienter formentlig har været dårligere end dem, der ikke gjorde, såkaldt confounding by indication. Overordnet, Den type af forskning, der demonstrerer en ”statistisk signifikant” sammenhæng, og intet mere[1]. Det er dog relevant at spørge ind til styrken af den beskrevne sammenhæng og ikke mindst spørge: ”Og hvad så?” Forfatterne af studiet anfører, at der i deres materiale

for patients who discontinued and maintained statins, respectively, these patients experienced hospital admissions for cerebrovascular disease (235 events vs 208 events), for heart failure (408 events vs 337 events), and for ischemic heart disease (439 events vs 413 events). They experienced admissions in emergency department for any cause (2209 events vs 2055 events) and for neurologic disorders (346 events vs 330 events) and deaths for any-cause (528 events vs 463 events).”

For at datamateriale for omkring 4000 personer i hver gruppe svarer det til et number needed to treat (NNT) på 224 for cerebrovaskulær sygdom, 81 for hjertesvigt og 209 for iskæmisk hjertesygdom. For all-cause død er NNT 106. Forfatterne er dog ikke viet til vigtigheden af statistisk signifikans. De undlader i hvert fald at kommentere, at forskellen imellem de to gruppers sygdomsbyrde ikke er signifikant for cerebrovaskulær sygdom og iskæmisk hjertesygdom (samt indlæggelse på akutmodtagelsen pga. neurologisk lidelse, der bruges som kontrol). De glemmer også at nævne, at i gruppen der stopper med statiner er der flere nyresyge uden nærmere specifikation. Det kan derfor synes en kende manipulerende når det angives at:

The augmented risks were not trivial […] with risk excesses ranging from 12% (all-cause emergency admission) to 24% (heart failure)

Navnlig når de to grupper kun er justeret for alder og køn og ikke for underliggende komorbiditet. At de, der seponerer statiner besøger akutmodtagelsen for heart failure med 24% større risiko skal således ses i lyset af de med 10 % større relativ hyppighed har underliggende heart failure. Dertil kommer at den kombinerede kardiovaskulære risiko ved seponering for alle aldersgrupper er insignifikant , og for gruppen af patienter over 85 år er den udregnede risiko kun 3 % højere, og all-cause mortaliteten er kun 7 % højere. 

Følgende kommentar fra professor Jens Søndergaard vækker således undren: ”Men fundene understreger, at medicingennemgang med mulig seponering til følge bør bero på solide randomiserede studier om medicingennemgang omfattende de relevante grupper af medicinbrugere. Ideelt burde man ved godkendelse af nye lægemidler ikke alene kræve gode studier vedrørende start af medicinering, men også kræve solid videnskabelig dokumentation for senere eventuel medicinsanering!” [Min kursivering]

Kommentaren fra Jens Søndergaard synes fornuftigt nok – uanset om vi starter eller stopper en behandling, skal det ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det giver dog denne skribent anledning til refleksion på mit fags vegne, at det er blevet nødvendigt at afkræve videnskabelig evidens for ikke at behandle. Samtidig rejser citatet behovet for at have en samtale, de fleste af os helst vil undgå. Som angivet viser studiet, der omtales, at mere end 100 mennesker skal behandles med statin for at undgå ét dødsfald over en periode på 20 måneder. Det skal vejes mod de øvrige virkninger og bivirkninger ved statiner alene og i kombination med tre, fire, fem eller seks andre lægemidler, måske med ukendte interaktioner. For selvom det omtalte studie inkluderede patienter, der fik statin, blotrykssænkende, diabetes medicin og pladehæmmere, vil mange tage medicin udover det. Dertil kommer de mere almindelige mavesmerter, muskelsmerter mv. Hvis vi skal have en seriøs samtale om hvordan vi sanerer alenlange medicinlister, skal vi have en samtale om hvor mange personer med statin-induceret diarre et menneskeliv er værd. Der er, for mig at se, ikke noget nemt svar på dette spørgsmål.

Alt dette er ikke for at sige, at Jens Søndergaards kommentar er tonedøv. For det er den ikke, og der er jo en ræson i at efterspørge evidens for en given intervention. Men når han efterspørger bedre evidens for den korrekte måde at sanere medicin på, bliver vi nødt til at spørge, om han ikke, med det omtalte studie, allerede har fået det.

Sad jeg i et advisory board hos en producent af lægemidler, ville det, Jens Søndergaard beskriver, være en drøm gået i opfyldelse: At andre skulle bevise at mit produkt ikke var nødvendigt. Og ikke nok med det, at evidensen, der underbygger seponering, åbenbart skal være stærkere end den for at opstarte. 

Narkomanerne oplever heroinen ambivalent. De ved det ikke er godt, men de føler sig nødsaget til at tage det. De ved, det bedste for dem ville være at stoppe – eller endnu bedre, aldrig at have startet. Vi ved alle sammen at polyfarmaci ikke er godt. På den anden side, så ligger patientens blodprøve jo i den høje ende. Inden vi starter den næste behandling, er det måske på sin plads at spørge: Hvordan endte vi her?


[1] For en mere udførlig gennemgang af ligegyldigheden af statistisk signifikans, der også har informeret dette indlæg, henvises til The Cult of StZiliak, Stephen T., and Deirdre N. McCloskey. The Cult of Statistical Significance : How the Standard Error Costs Us Jobs, Justice, and Lives . Ann Arbor, Mich: University of Michigan Press, 2008. Print.

Læger Uden Sponsor: Vi lukker debatgruppen

Igennem de seneste år har Læger Uden Sponsor haft en debatgruppe på Facebook, hvor læger og medicinstuderende kunne deltage i debatten. Siden er vi blevet mere repræsenteret på forskellige sociale medier.

Vi har i bestyrelsen besluttet at lukke gruppen, da vi mener, at tiden er inde til at flytte diskussionen til et bredere publikum end os, der stort set mener det samme. Det er også vores indtryk at der ikke er meget aktivitet i gruppen sammenholdt med vores andre platforme.

Vi fortsætter med at poste relevante artikler på vores Facebook side @LaegerUdenSponsor og på Twitter @LaegerUdSponsor (vores danske profil) og @DocsWoSponsors (vores engelske profil). Derudover skriver vi også blogs som I kan finde på vores hjemmeside.

Vi håber at I vil deltage i debatten på disse platforme. Er der et emne som I ønsker, at vi diskuterer, eller som I synes vi skal være opmærksomme på, er I altid velkommen til at ”tagge” os i et post eller kontakte os.

Såfremt I ikke allerede er medlemmer af Læger uden Sponsor er I velkomne til at melde jer ind her.

MELD DIG IND I LÆGER UDEN SPONSOR

Det er gratis at melde sig ind og giver mulighed for at stille op til og stemme på hvem der skal sidde i vores bestyrelse. På den måde støtter du også vores sag.

Vi takker for jeres kommentarer, posts og deltagelse i debatgruppen, det har været en fornøjelse.

Læger uden Sponsor om pengene til læger fra medicinalindustrien: Det handler om tillid…

Det kræver tillid at gå til lægen. Vi ved det kræver overvindelse at indse, at et problem er sådant, at der skal lægehjælp til. Det kræver tillid til, at lægen tager dig alvorligt – at du bliver lyttet til med empati og professionalisme, uanset hvem du er. Slutteligt, og måske som noget af det vigtigste, kræver det tillid til, at lægen vil dig det bedste og ikke har andre hensyn at tage end dem til dig og til de andre patienter.

Spørg dig selv: Ville din tillid til en læges anbefaling ændre sig, hvis du fik at vide, lægen fik betaling af det firma, som sælger den medicin som du netop har fået recept på?

Ifølge en artikel, bragt i Jyllands Posten d. 10/2 flyder store millionbeløb hvert år fra medicinalindustriens kasser ned i danske lægers og andre sundhedspersoners lommer som betaling for foredrag, rådgivning eller forskning. I 2020 drejede det sig om 46,5 millioner kroner. Det danske medicinalfirma Novo Nordisk, som især lever af at sælge diabetesmedicin, har alene udbetalt godt 11 millioner kroner i de sidste tre år. Nogle specialister tjener hvert år flere hundrede tusinde kroner på at være rådgivere for Novo og andre medicinalfirmaer. Men Novo Nordisk betaler ikke kun til specialister. Pengene går også til praktiserende læger, diabetessygeplejersker, diætister og farmaceuter. Fællesnævneren er, at de i deres daglige arbejde skal vælge imellem at anbefale et lægemiddel fra Novo Nordisk eller fra en anden fabrikant. Ændrer det noget ved din tillid?

Chef for Public Affairs i Lægemiddelindustriforeningen, Lif, Carsten Blæsbjergs, har fuld tillid til systemet. Han mener det er godt, at læger påvirkes af industrien. Fra hans perspektiv er det en win/win-situation, fordi industrien tjener på det og han tilsyneladende tror, at patienterne også får en bedre behandling af det. Men det passer ikke. Forskning tyder på, at læger, der har tætte kontakter til medicinalfirmaer, ordinerer mere medicin, dyrere medicin og medicin, der ikke er den officielt anbefalede.

I Læger Uden Sponsor vil vi genopbygge din tillid til lægen som en uafhængig rådgiver, der søger en retfærdig fordeling af ressourcerne på sundhedsområdet. Det kræver åbenhed om interessekonflikter, men endnu vigtigere er det, at vi læger anerkender, at vi påvirkes af pengene fra industrien. Forskning tyder på, at den lønnede relation skaber en loyalitet til lægemiddelfirmaet og dets præparater.

Der er blandt læger og politikere behov for en øget bevidsthed om de delvis modsatrettede interesser i sundhedsvæsenet. Det offentlige sundhedsvæsen har som mål at sikre den bedste behandling til patienterne så billigt som muligt. Ethvert selskabs primære ansvar er overfor sine aktionærer, og at maksimere overskuddet på bundlinjen. Det er helt legitimt, at virksomheder forsøger at tjene penge, men det er vigtigt, at vi som arbejder i sundhedsvæsenet forstår, at når et medicinalfirma tilbyder ”efteruddannelse” eller ”samarbejde”, så er det stadig hensynet til bundlinjen, der vejer tungest. Ud fra det perspektiv er det naivt at overlade en så stor del af lægers efteruddannelse til industrien.

I Læger Uden Sponsor går vi ind for en klar ansvarsopdeling mellem sundhedsvæsenets interessenter. Medicinalfirmaer skal udvikle og sælge lægemidler, og må gerne informere om deres præparater, men de skal ikke blande sig i lægers efteruddannelse. Vi mener, at læger skal sikres mulighed for videre- og efteruddannelse, der er uafhængig af kommercielle interessenter. Læger skal fortsat kunne samarbejde med et medicinalfirma om fx forskning, men hvis en læge ordinerer firmaets præparater, eller kan påvirke andre til at gøre det, er det problematisk. I så fald foreslår vi, at samarbejdet foregår i arbejdstiden, så at lægens arbejdsgiver i stedet modtager honoraret.

Det handler om, at du som patient kan stole på din læge. Det handler om, at du kan stole på din medicin er den rigtige for dig. Det handler om åbenhed og gennemsigtighed. Kort sagt – det handler om tillid.

Af: Victor Hvingelby, Mats Lindberg og Kristine Rasmussen Hone, Bestyrelsesmedlemmer i Læger uden sponsor.

Vedtægter for Læger Uden Sponsor gældende fra januar 2021

Disse vedtægter blev vedtaget af medlemmerne af Læger Uden Sponsor ved valget januar 2021. Disse vedttægter ikke længere gældende, idet de er blevet opdateret siden. Du kan til enhver tid se de gældende vedtægter her.

1. Navn og hjemsted

Læger uden Sponsor er et videnskabeligt netværk for lægers uafhængighed af kommercielle interesser. Netværket er hjemmehørende i Danmark. Samlingspunktet er hjemmesiden www.laegerudensponsor.dk.

2. Formål

Netværkets formål er, at:

  • Gøre opmærksom på de skævheder i forskning og i rapportering af forskningsresultater, som kommerciel sponsorering kan medføre.
  • Imødegå kommercielt begrundet sygeliggørelse af raske individer.
  • Bidrage til diskussion af hvordan lægen bedst forvalter fællesskabets ressourcer, og hvordan kommercielle interesser kan påvirke lægens råd til patienter og beslutningstagere.
  • Søge at genopbygge patienternes tillid til lægen som en uafhængig rådgiver, der søger en retfærdig fordeling af de fælles ressourcer på sundhedsområdet.
  • Støtte alle faglige bestræbelser på at læger skal sikres mulighed for videre- og efteruddannelse og forskning, der er uafhængig af kommercielle interessenter.
  • Bidrage til en øget oplysning om og forbedret håndtering af finansielle interessekonflikter i sundhedsvæsenet og i sundhedsvidenskabelig forskning.
  • Styrke et rationelt, forskningsbaseret, patientorienteret og etisk oplyst lægeligt virke i klinik, uddannelse, forskning og formidling.

3. Medlemskredsen

Læger og medicinstuderende i Danmark kan opnå medlemskab i Læger uden Sponsor, når følgende betingelser er opfyldt:

a) Et medlem i Læger uden Sponsor skal erklære enighed i netværkets formål.

b) Et medlem i Læger uden Sponsor skal anerkende at:

  • Aktørerne på sundhedsområdet ikke altid har fælles interesser. Lægernes primære hensyn er patienterne, regionernes primære hensyn er borgerne, både de syge og de raske, mens kommercielle virksomheders primære hensyn som udgangspunkt er deres ejere/aktionærer.
  • Økonomiske interessesammenfald med lægemiddelfirmaer og/eller medicoindustrien kan påvirke lægers udtrykte holdninger til lægemidler og medicoteknisk udstyr.
  • Kommerciel sponsorering af forskning får ofte indflydelse på studiernes design, de rapporterede resultater og konklusionerne i forskningsartikler.
  • Deltagelse i industrisponsorerede symposier, kongresser, rejser, middage mm. kan medføre øget tilbøjelighed til at ordinere sponsorens produkter.
  • Læger påvirkes ligesom andre mennesker af reklamer, og selv små gaver kan påvirke lægers adfærd.

c) Et medlem i Læger uden Sponsor skal altid afstå fra honorering/sponsorering fra lægemiddel- og/eller medicoindustrien.

d) Et medlem i Læger uden Sponsor skal altid oplyse om egne relevante
interessekonflikter ved mundtlige og skriftlige præsentationer – uanset om
informationen gives til sundhedsfaglige personer, politikere, journalister, patienter eller andre dele af befolkningen.

e) Et medlem i Læger uden Sponsor skal tage udgangspunkt i videnskabelig evidens ved sundhedsfaglig rådgivning af beslutningstagere, kollegaer, patienter og/eller andre borgere.

f) Et medlem i Læger uden Sponsor må ikke bruge medlemskabet i forbindelse med markedsføring af egne ydelser eller produkter.

g) Markedsføring eller anbefaling af ydelser/produkter uden videnskabelig
dokumentation, fx ydelser/produkter indenfor ”alternativ medicin”, er ikke foreneligt med medlemskab i Læger uden Sponsor.

Medlemskabet ophører, hvis det opsiges af lægen/den medicinstuderende. Bestyrelsen kan undtagelsesvist ekskludere et medlem, hvis de betingelser for medlemskab, der er nævnt ovenfor, åbenlyst ikke er opfyldt.

4. Medlemsindflydelse

Hvert år, i 1. kvartal, foregår en online-afstemning blandt Læger uden Sponsors medlemmer, hvor der bl.a. bliver valgt en bestyrelse. Afstemningen annonceres af bestyrelsen mindst otte uger før afstemningens deadline via e-mail og notits på www.laegerudensponsor.dk. Forslag til afstemning og meddelelse om kandidatur til bestyrelsen skal være hos bestyrelsen mindst fire uger før afstemningens deadline. Afstemningen skal være åben for stemmeafgivelse i mindst to uger.

Bestyrelsen vælges blandt medlemmerne, og ethvert medlem kan stille op som kandidat. Antallet af stemmer, som hvert medlem kan disponere ved bestyrelsesvalget, svarer til det antal pladser i bestyrelsen, der kan besættes. Der kan dog ikke bruges mere end en stemme på en kandidat. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for to år ad gangen, således at halvdelen af pladserne i bestyrelsen er på valg hvert år. Som udgangspunkt kan der derfor hvert år vælges 5 bestyrelsesmedlemmer1.

I forbindelse med online-afstemningen præsenteres også formandsberetningen over det forgangne år, og der tages stilling til indkomne forslag fra bestyrelse og medlemmer. Almindelige forslag vedtages ved enkelt flertal, mens vedtægtsændringer kræver 2/3 flertal
blandt afgivne stemmer.

Ekstraordinær online-afstemning afholdes efter flertalsbeslutning i bestyrelsen eller efter skriftlig anmodning herom fra mindst 30 medlemmer med præcis angivelse af hvad der ønskes afstemning om. Bestyrelsen har pligt til at annoncere den ekstraordinære onlineafstemning senest to uger efter at anmodningen er meddelt. I øvrigt gælder ved ekstraordinær online-afstemning de samme regler og tidsfrister som for den ordinære online-afstemning.

5. Bestyrelsen

Netværket ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen består af 3-10 medlemmer, som vælges for to år ad gangen. Der er ingen suppleanter. Bestyrelsen vælger blandt dens medlemmer en formand og en sekretær. Ved stemmelighed i bestyrelsen er formandens stemme udslagsgivende. Bestyrelsen aftaler selv sin forretningsorden.

Bestyrelsen har ansvar for at:

  • Bidrage til debat og oplysning i henhold formålsparagraffen ovenfor, herunder i lægevidenskabelige tidsskrifter og på sociale medier.
  • Vedligeholde hjemmesiden www.laegerudensponsor.dk.
  • Varetage den årlige medlemsafstemning – se medlemsindflydelsesparagraffen ovenfor.

Bestyrelsesmedlemmer må ikke benytte netværket, eller deres status som
bestyrelsesmedlemmer, til at fremme egne økonomiske interesser.

6. Økonomi og regnskab

Netværket har ingen selvstændig økonomi, der opkræves ikke kontingent, og der udarbejdes ikke et regnskab. Finansiering af aktiviteter foregår ad hoc efter drøftelse i bestyrelsen.

7. Vedtægtsændringer

Vedtægtsændringer kræver 2/3 flertal ved online-afstemning med de varslingsregler, som fremgår under paragraf 4 om medlemsindflydelse ovenfor.

Vedtaget af medlemmerne af Læger Uden Sponsor ved valget januar 2021.