Medicinrådet har gjort det det skal. Det har vurderet om der er dokumenteret et rimeligt forhold mellem den kliniske værdi af et lægemiddel og omkostningerne ved behandling med lægemidlet. Denne gang vurderede rådet, at forholdet ikke var rimeligt.
Vurderingen gælder lægemidlet nusinersen (Spinraza®), som Medicinrådet i 2018 anbefalede til anvendelse til en afgrænset gruppe af patienter med sygdommen spinal muskelatrofi (SMA). Den aktuelle opdatering af vurderingen gjaldt om præparatet kan anbefales til andre grupper af patienter med SMA.
Det var svært for Medicinrådet at vurdere den kliniske værdi af Spinraza. Der forelå ingen kliniske lodtrækningsforsøg, der kunne støtte anvendelsen af præparatet i de nye grupper af patienter. Medicinrådet var nødt at basere sig på ikke-referentgranskede abstracts fra videnskabelige kongresser og på erfaringer fra andre lande i form af ukontrollerede patientserier.
I evidensbaseret medicin taler man om fem niveauer af evidens. Medicinrådet var her nødt til at basere sig på de to laveste niveauer af evidens: patientserier uden kontrolgruppe og såkaldt ”expert opinion”.
Hvis det er svært at vurdere den kliniske værdi, er det til gengæld nemt at vurdere prisen. Spinraza skal gives 4 gange i de første 2 måneder og herefter 3 gange om året. Listeprisen er 770.000 kr. pr. dosis. Behandlingsprisen efter listeprisen bliver mere end 3 mio. kr. for de første 2 måneder og herefter ca. 2,3 mio. kr. pr. år. Formentlig har regionerne ved forhandling opnået en lille rabat på prisen. Medicinrådet kender rabattens størrelse, mens vi andre kun kan spekulere om den. Spinraza er uanset et ekstremt dyrt lægemiddel.
Medicinrådet har altså gjort det det skal., og nogle interessenter er ganske forventeligt utilfredse med vurderingen. Medicinalfirmaet Biogen, som sælger Spinraza er utilfreds. Lægemiddelindustriforeningen er utilfreds. Patientforeningen Muskelsvindfonden og dets paraplyorganisation Danske Patienter er utilfredse. Nogle få patienter og deres pårørende er også utilfredse. Det er fair nok.
Medierne har belyst sagen ganske ensidigt – primært fra de ovenfor nævnte interessenters synsvinkel. DR-nyheder lavede et indslag om barnet Benjamin, som mister funktioner men ikke kan få behandlingen, fordi Medicinrådet ifølge Benjamins far ”kun lytter til sig selv og ikke kan se et barns potentiale”. I udsendelsen stillede ingen spørgsmålet om hvorvidt medicinalfirmaet måske kunne sælge Spinraza billigere eller endog lave et randomiseret klinisk studie, så vi kunne blive klogere på, om præparatet er prisen værd. Årsagen til at Benjamin ikke kan få sin medicin er jo, at den er for dyr, og medicinens kliniske værdi er enten for dårligt dokumenteret eller blot for dårlig i forhold til prisen. Men den vinkling på problematikken var DR’s journalist fløjtende ligeglad med, for her skulle Medicinrådet fremstilles som den onde skurk. Indslaget var formentlig plantet af enten Muskelsvindfonden eller Biogen, måske via et kommunikationsbureau.
Redaktør Kristian Lund, en debattør som oftest driver lægemiddelindustriens interesser, hævder at Medicinrådet har truffet en ”en helt igennem politisk afgørelse” og han opfordrer – ganske ulogisk – politikerne i Folketing og regeringen at gribe ind overfor Medicinrådet og dets formand Steen Werner Hansen, for, som Kristian Lund udtrykker det, ”Danmark er jo ingen bananstat”. Lund hævder endvidere at prisen på Spinraza nu er sat ”så langt ned, at ingen civiliserede lande har adgang til lægemidlet på så attraktive vilkår”, dog uden at fortælle hvordan han har fået adgang til de hemmelige priser.
Vi andre, som i modsætning til Kristian Lund ikke lever af lægemiddelindustriens annoncepenge, må i stedet håbe at politikerne ikke griber ind. Vi ønsker ikke, at private virksomheders og lobbyisters indflydelse på vores politikere, skal være så stort, at beslutninger i demokratisk nedsatte institutioner som Medicinråd (eller domstole) omstøbes. Det er netop den slags forhold som udmærker bananrepublikker.
DR’s indslag om Benjamin og Medicinrådet var ukritisk journalistik. Kristians Lunds artikel om sagen var langt værre. Det var lægemiddelpopulisme af værste skuffe.
- Life science er det seneste bud på en ansigtsløftning af big pharma - 23. marts 2022
- Årsberetning for 2021 - 1. januar 2022
- Mirakelmedicin med bivirkninger eller sløjfet sodavand? Hvad vælger du? - 3. november 2021
Du er ikke helt præcis i din beskrivelse.
Medicinrådets beslutninger er på to niveauer:
1. Det faglige niveau
2. Det politiske niveau
På det faglige niveau vurderes effekter og evidens af et nyt lægemiddel
På det politiske niveau vurderes om prisen er rimelig i forhold til effekten.
Politikere har givet Medicinrådet kompetence til at træffe den politiske beslutning; er prisen på et lægemiddel for høj til at det skal anvendes rutinemæssigt i Danmark. Selvfølgelig kan politikere omgøre Medicinrådets politiske afgørelser.
Det usædvanlige i den foreliggende sag er, at Medicinrådets flertal har sagt, at der ikke er effekt af lægemidlet til en gruppe lidt ældre børn. Det er en faglig afgørelse. Men som ikke støttes af de faglige eksperter i indland eller i udlandet. Medicinrådets flertal har ikke begrundet hvorfor rådet er uenige med de danske eksperter på området.
Og i offentligheden argumenteres der ofte også med at prisen er for høj. Men prisen er jo fuldstændig ligegyldig, hvis lægemidlet (som flertallet vurderer det) ikke har nogen effekt – så skal patienterne ikke have det. Udfordringen består i den manglende forklaring på, den anderledes vurdering fra det danske medicinråd.
vh
Leif
(medlem af medicinrådet)
Hej Leif!
Tak for din kommentar! Det er dejligt at du har fundet vores hjemmeside 🙂
Jeg tror ikke at jeg er enig med dig vedrørende at Medicinrådets beslutninger skulle have et “politisk niveau”. Der sidder kun fagfolk – ingen politiker – i Medicinrådet, Når Danske Regioner etablerede Medicinrådet havde de fokus på Folketingets 7 overordnede principper for prioritering af sygehusmedicin. Jeg vil her nævne tre af disse principper:
1. Armslængdeprincip til det politiske system
2. Inddragelse af omkostninger i beslutninger om ibrugtagning af medicin
3. Fokus på dokumentation og effekt
Jeg er heller ikke enig i, at Medicinrådets flertal skulle have sagt, at der ikke er effekt af lægemidlet til en gruppe lidt ældre børn. Flertallet har sagt, at dokumentationen for en evt. effekt er altfor svag – set i forhold til den høje pris.
Jeg vil afslutte med at citere Medicinrådets formand Jørgen Schøler Kristensen, for jeg synes at han udtrykker det meget klart:
“Når prisen på Spinraza er sat så højt, som den er, kan Medicirådet kun anbefale lægemidlet som standardbehandling til patienter, hvor vi har solid dokumentation for, at behandlingen virker. Ellers svigter vi patienter andre steder i sundhedsvæsenet, da pengene jo skal tages et sted fra”.
https://medicinraadet.dk/nyheder/2020/medicinradet-fastholder-spinraza-anbefaling
Venlig hilsen
Mats L.
1. Politiske beslutninger træffes ikke kun af folkevalgte politikere. Afvejning af prise mod effekt er en værdimæssig (=politisk afgørelse).
Hvad er den sundhedsfaglige indsigt i hvad vi må betale for 4 måneders ekstra levetid for 70 årige kræftpatienter – og skal vi betale mere for at undgå kronisk stærk kløe for 40-årige kvinder ?
De spørgsmål er ikke sundhedsfaglige eller økonomi-faglige. De er politiske.
2. Med hensyn til begrundelsen for at afvise nusinersen så synes jeg du skal læse referatet fra mødet. Konklusionen her er ganske klar:
“Medicinrådet har i dag besluttet ikke at ændre sin nuværende anbefaling af nusinersen. Det sker, fordi Rådet, efter en nøje gennemgang af de nye data som fagudvalget har indsamlet, fortsat ikke kan finde evidens for, at en større patientgruppe vil have gavn af behandlingen.”
Pressemedelelsen er en sløset og utilgivelig ringe beskrivelsen af rådets beslutning.
Når du skal drive et så vigtig indsats som Læger uden sponsorer bør du være kritisk på hele lægemiddelområdet.
Jeg synes ikke dokumentation m.v. omkring nusinersen tjener medicinalindustrien til ære. Men jeg synes bestemt heller ikke Medicinrådet og Danske Regioner og patienterne kan være tjent med Medicinrådets indsats i denne sag.
Hej Leif
Afvejning af pris mod effekt er efter min mening en sundhedsøkonomisk disciplin. Man kan vurdere omkostningseffektivitet som behandlingsprisen i forhold til en anden behandling af samme tilstand (cost/effectiveness), i forhold til hvor mange kvalitetsjusterede leveår man har ud af behandlingen (cost/utility), eller i forhold til betalingsviljen for behandlingsgevinsten (cost/benefit).
Prioritering derimod er politisk. Politikerne skal sætte overordnede retningslinjer for hvordan vi skal prioritere de begrænsede midler vi har til rådighed i sundhedssektoren. Her mener jeg ligesom du at solidaritetsprincippet skal have en fremtrædende rolle.
Jeg har skam læst referatet fra mødet i Medicinrådet, før jeg skrev mit svar til dig i går. Konklusionen kunne have været mere retvisende, hvis de havde skrevet “…fortsat ikke kan finde tiltrækkelig evidens”. Ukontrollerede patientserier og “expert opinion” er dog de to laveste niveauer for evidens, og når evidensen er så svag, er det ganske almindeligt at man konkluderer at der ikke er evidens.
Vh
Mats