Novo Nordisk er i Danmark længe blevet opfattet som en duks i en ellers kynisk og pengegrisk lægemiddelindustri. Den position er Novo Nordisk nu for alvor ved at sætte over styr.
Vi har set en brutal fyringsrunde, udskiftning af hele bestyrelsen til noget, som er på kant med god selskabsledelse, en ny udenlandsk direktør, som uhæmmet roser (eller lefler for) Donald Trump og hans MAGA-dagsorden, og nu senest en udskældt reklamekampagne, hvor Novo formulerer en klar opfordring til 80 pct. af kvinderne i overgangsalderen:
‘Tal med din læge, om vægttabsbehandling er relevant for dig’.
Den hovedløse tyksak
Reklamen viser et billede af en kvinde iført kun grøn BH og grønne leggings. Billedet er klippet sådan, at hovedet og benene under lårniveau ikke er kommet med, hvorfor nogen har talt om ‘den hovedløse tyksak’. Ved siden af billedet står der:
‘Svært at holde vægten i overgangsalderen? Du er ikke alene. 8 ud af 10 kvinder i overgangsalderen oplever, at det med alderen bliver sværere at holde vægten. Det skyldes hormonændringer i kroppen – ikke dig’.
Og så til sidst opfordringen til at tale med egen læge om vægten.
Hvilke signaler sender Novos reklame til os? Kvinden på billedet er ikke tynd, men heller ikke tyk. Hendes krop ser faktisk ret almindelig ud. Men Novo vil gerne fortælle os, at den er lidt for tyk og/eller lidt for grim eller usund.
Det skal kvinden så tale med sin læge om, og så kan lægen hjælpe med et trylleslag, en motiverende samtale eller måske en recept på Wegovy.
Novos reklame har fremprovokeret reaktioner.
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og Lægeforeningen kritiserer kampagnen for at sygeliggøre kvindekroppen og for at opfordre raske personer til at belaste sundhedsvæsenet, så der bliver færre ressourcer til at håndtere de rigtigt syge.
Novo Nordisk har forsvaret kampagnen, som de mener handler om sundhedsoplysning, men de beklager, at de ikke lod kvinden på billedet beholde sit hoved.
Er annoncekampagnen lovlig?
I Danmark er det forbudt at reklamere for receptpligtig medicin over for offentligheden. Ved reklame for lægemidler forstås efter §1 i reklamebekendtgørelsen ‘enhver form for opsøgende informationsvirksomhed, kundesøgning eller holdningspåvirkning, der tager sigte på at fremme ordinering, udlevering, salg eller forbrug af lægemidler’.
90 pct. af befolkningen kan nok regne ud, at Novo Nordisk lægger penge i reklamekampagnen for at øge salget af firmaets receptpligtige vægttabsmedicin. Lægemiddelstyrelsens jurister, derimod, mener, at det handler om neutral sygdomsoplysning, fordi det ikke bliver nævnt et specifikt præparatnavn i reklamen.
Sundhedsjurist Kent Kristensen fra Aalborg Universitet er lodret uenig med Lægemiddelstyrelsens jurister. Han påpeger, at kampagnen ikke er neutralt oplysende, men er emotionel og designet til at skabe efterspørgsel på specifikke lægemidler til vægttabsbehandling.
Lægemiddelstyrelsen henholder sig til reklamebekendtgørelsens §2, som langt hen ad vejen ophæver §1. Der står nemlig, at reglerne om reklame for lægemidler ikke finder anvendelse på ‘informationsmateriale om sundhed og sygdom, forudsat der hverken direkte eller indirekte omtales konkrete lægemidler’.
Men er Lægemiddelstyrelsen, som får mere end 85 pct. af budgettet finansieret via gebyrer fra lægemiddelindustrien, den rette til at vurdere lovligheden af Novo Nordisks aktiviteter? Hvis vi i Danmark vil hæve os fra bananrepublikstadiet bør der efter min mening være en uafhængig instans, der foretager den slags juridiske vurderinger.
Tal med din læge …
Sætningen ‘tal med din læge’ bruges næsten altid af medicinalfirmaer, når de henvender sig til almindelige borgere via reklamer eller hjemmesider. Parallelt præpareres lægerne med reklamer, konsulentbesøg, efteruddannelsesmøder og gratis kuglepenne, så lægen nøjagtig ved, hvilket præparat, der med fordel kan ordineres, når borgeren henvender sig med den bekymring, som medicinalfirmaet har induceret.
Det er smart for medicinalfirmaerne. For de praktiserende læger er det knap så smart. De får mange henvendelser fra bekymrede patienter, som de enten må forsøge at overbevise om, at de alligevel ikke har behov for medicin, eller vælge den nemme løsning – at skrive en recept.
For sundhedsvæsenet som helhed medfører firmaernes ‘sundhedsoplysningskampagner’ et unødvendigt ressourceforbrug, som kan udvikle sig til en trussel mod det solidariske og offentligt finansierede sundhedsvæsen. Sådan er det, når kommercielle interesser snarere end sundhedsbehov dikterer, hvad sundhedsvæsenets begrænsede ressourcer skal bruges til.
Efter min mening burde opfordringen ‘tal med din læge’ forbydes i medicinalfirmaernes borgerrettede kampagner.
- Deja-vu: Skal danske kvinder igen anbefales hormonbehandling i overgangsalderen? - 5. juni 2026
- Lægemiddelindustrien sætter dagsordenen… - 11. maj 2026
- Habilitet i lægevidenskabelige selskaber - 12. april 2026