Her er min seneste artikel fra Dagens Medicin. Som altid får du den på www.laegerudensponsor,dk i den originalversion, som jeg sendte ind til redaktionen – og før evt. redaktionelle ændringer.
Jeg er 62 år. Min far, som blev næsten 96 år, faldt og pådrog sig et hoftebrud kort tid, før han døde. Betyder det, at jeg bør tale med min almenpraktiserende læge om min risiko for at have eller udvikle knogleskørhed? Ja, det gør, mener Osteoporoseforeningen, som i samarbejde med to endokrinologer har udviklet og lanceret en online-test for risiko for knogleskørhed.
Testresultatet præsenteres med en grafisk skala: GRØN-GUL-RØD. Mit resultat er højt oppe i det røde felt. Osteporoseforeningen vil tilsyneladende signalere, at min risiko for hoftebrud er langt udover det sædvanlige på trods af, at jeg dyrker en del motion og ikke ryger. Jeg bør tale med min læge om det, mener Osteoporoseforeningen.
Afbalanceret sundhedsoplysning eller bondefangeri?
Online-testen består af 13 spørgsmål. Jeg har prøvet at tage den flere gange, men jeg havner i kategorien ”Øget risiko for knogleskørhed” næsten uanset, hvordan jeg svarer. Min eneste mulighed at undgå højrisiko-stemplet, er at lyve om min den gang 95-årige fars knoglebrud.
Selv en helt rask 50-årig mand, der hverken ryger eller drikker alkohol, men til gengæld dyrker motion mindst 30 minutter om dagen, havner i den røde højrisiko-gruppe, hvis blot hans gamle mor eller far har haft et sammenfald i ryggen. Eller måske har den gamle mor eller far aldrig har haft et knoglebrud, men har fået lavet en DXA-skanning, som viste en nogenlunde aldersvarende knogletæthed…
Er det afbalanceret sundhedsoplysning? Eller er det bondefangeri?
Etisk forsvarligt?
Osteoporoseforeningens test har implikationer for resten af sundhedsvæsenet. Rigtigt mange raske borger med en sund livsstil opfordres til at tale med deres almenpraktiserende læge om knogleskørhed. De almenpraktiserende lægers har ikke en ubegrænset mængde konsultationstider. Hvis lægen skal tale med raske borgere med sund livsstil om deres risiko for knogleskørhed, vil der altid være andre, formentlig mere syge og ressourcesvage borgere, som ikke kan tale med lægen. Er det etisk forsvarligt?
Og er det etisk forsvarligt at opfordre testpersoner til at kontakte deres almenpraktiserende læge uden først at tjekke med de praktiserende lægers faglige selskab, om det nu egentlig er en god idé. Måske ville de praktiserende læger foretrække, at testpersonerne blev opfordret til at kontakte deres endokrinolog, når det nu netop er to endokrinologer, der har været med til at udarbejde testen.
Følger vejledning fra Dansk Endokrinologisk Selskab?
Jeg har fremført min kritik af testen til Osteoporoseforeningen. Foreningens direktør skriver i et svar, at online-testen følger guidelines fra faglige selskaber og myndigheder i Danmark. Efter lidt email-korrespondance blev vi enige om, at testen ikke følger anbefalingerne på sundhed.dk, som regionerne, kommunerne og Sundheds- og Kirkeministeriet står bag, men derimod vejledningen fra Dansk Endokrinologisk Selskab, som anbefaler udredning for knogleskørhed, hvis blot der foreligger en risikofaktor, fx ”familiær disposition”.
Er man familiært disponeret, hvis man har en 90-årig mor, der har haft et sammenfald i ryggen? Det spørgsmål svarer Dansk Endokrinologisk Selskab ikke på i vejledningen.
De endokrinologer (”eksperter”), som Osteporoseforeningen har samarbejdet med ved udarbejdelse af online-testen har modtaget honorar fra lægemiddelvirksomheder for undervisning og foredrag samt støtte til konferencedeltagelse, skriver direktøren endvidere til mig i en e-mail. ”Der er ingen interessekonflikter”, slår hun alligevel fast.
Disease mongering
Osteoporoseforeningen er ikke først ud med konceptet online-test, som opfordrer næsten alle, der tager testen, til at kontakte deres læge. Lægemiddelfirmaer har brugt samme metode i mere end 25 år, hvor Pfizers www.rejsningsproblemer.dk og UCB Pharmas www.uroibenene.dk var tidlige eksempler. Fænomenet er en del af såkaldt Disease Mongering – sygdomskræmmeri. For lægemiddelvirksomheder foreligger der ønske om at tjene flere penge ved at rette fokus på et område, hvor de markedsfører et præparat. For patientforeninger kan det handle om et ønske at øge indtægterne fra medlemskontingenter og/eller at få større indflydelse via flere medlemmer og større samfundsmæssig fokus på den tilstand som patientforeningen baserer sit virke på.
Forhøjet risiko for have en risikofaktor
Der har i mange år været en faglig debat om, hvorvidt knogleskørhed bør klassificeres som en sygdom i sig selv eller primært som en risikofaktor for knoglebrud. Knogleskørhed medfører jo ingen symptomer og er defineret ud fra en arbitrær grænse for knogletæthed, mål ved DXA-skanning.
Osteoporoseforeningens test vurderer ud fra det perspektiv testpersonens risiko for at have en risikofaktor for knoglebrud. På tilsvarende vis er begrebet ”prehypertension” blevet lanceret som en risikofaktor for at få forhøjet blodtryk, som er en risikofaktor for hjerte-karsygdom.
Patientforeninger gør også gavn
Patientforeninger har en vigtig funktion i sundhedsvæsenet. De rådgiver og giver psykologisk støtte til sygdomsramte patienter. Men nogle gange kan de i jagten på indflydelse og nye medlemmer også bidrage til sygeliggørelse af raske individer. Det vil vi i Læger uden Sponsor gerne italesætte og imødegå.
- Bondefangeri fra patientforeningen? - 11. august 2026
- Lægemiddelindustriforeningens kommunikative tricks - 14. juli 2026
- Deja-vu: Skal danske kvinder igen anbefales hormonbehandling i overgangsalderen? - 5. juni 2026