At bilde os ind, at de taler på patienternes vegne, at konsekvent betegne ny og dyr medicin som ‘innovativ’, selv når den er nogle gange bare er dårlig, og at hævde, at vi i Danmark er nødt til at betale mere for disse ‘innovative’ lægemidler for fortsat at kunne sælge medicin i udlandet … Det er tre af Lif’s kommunikative tricks, som jeg skriver om i en ny debatartikel i Dagens Medicin.
Lægemiddelindustriforeningen, Lif, har lanceret en ny kampagne. ‘Dansk økonomi er på medicin – heldigvis’, kan vi nu læse på togstationer, på digitale skærme i bybilledet og på sociale medier. Lif vil her fortælle danskerne, at lægemiddeleksport er en vigtig del af dansk økonomi.
Budskabet er korrekt, men mon ikke det egentlige formål med kampagnen er noget andet. Lif består af 39 lægemiddelvirksomheder, hvoraf de 36 er udenlandske og kun 3 (Novo Nordisk, Leo og Lundbeck) er danske.
Medlemskontingentet til Lif er baseret på virksomhedens salg i Danmark. Både Lif selv og det dominerende flertal af Lif’s medlemmer tjener således penge på, at Danmark importerer lægemidler – ikke på dansk lægemiddeleksport.
Så hvorfor denne kampagne? Det vender jeg tilbage til.
‘Godt nyt for patienterne’
Lif bruger systematisk forskellige tricks i deres kommunikation. I udmeldinger og nyheder taler de ikke på medlemsvirksomhedernes vegne, men på patienternes.
‘Det er ikke en positiv melding for patienterne at gå ind i det nye år med, og det er vi selvfølgelig meget ærgerlige over,’ lød det fra Lifs politiske chef for sygehusmedicin, da Medicinrådet i 4. kvartal 2025 afviste at anbefale nye lægemidler som standardbehandling.
Når ualmindeligt mange nye apotekslægemidler fik medicintilskud i 2025 er det omvendt ‘godt nyt for patienterne’, ifølge Lif.
Mon ikke Lif i virkeligheden bekymrer sig mere om deres medlemmers salgsudsigter i Danmark end om patienterne.
‘Innovative lægemidler’
Et andet trick gælder ordet innovativ. Lif beskriver altid nye lægemidler som ‘innovative’. Ofte handler det ‘innovative’ om kunstigt at forlænge en patentperiode ved at ændre en formulering, tilsætte et ligegyldigt stof, patentere yderligere et trin i produktionsmetoden eller ved at lave samme type af medicin, som allerede findes på markedet, men sælge den til en dyrere pris.
I en nylig artikel i Dagens Medicin kan vi læse mere om synspunktet, at lægemiddelindustrien misbruger ordet innovation.
Det er godt at være kreativ og innovativ, men når lægemiddelindustrien bruger ordet innovativ så kreativt, som den gør, så minder det innovative mest om kreativ bogføring.
‘Gør det attraktivt at lancere innovative lægemidler i Danmark’
Et tredje trick er at bruge dansk lægemiddeleksport som argument for at øge betalingsvilligheden for ny og dyr medicin i Danmark. Ifølge Lif’s udmeldinger er det nødvendigt at gøre det ‘attraktivt at lancere nye innovative lægemidler i Danmark’, hvis vi også skal have råd til ‘forsvar, grøn omstilling, velfærd og beredskab’.
At bruge flere penge på en ting for også at have råd til noget andet … er det logisk? Nej, men Lif argumenterer tilsyneladende ud fra en offermentalitet.
Hvis vi skal have en god høst, må vi ofre et lam. Hvis vi vil have en god lægemiddeleksport, må vi selv ofre penge på ny og dyr medicin. Hævder Lif, hvis medlemsskare jo primært består af lægemiddelimportører, der sælger medicin i Danmark.
Most Favored Nations-argumentationen
Under den nye direktør, Thomas Senderovitz, har Lif dannet nye alliancer. I et debatindlæg i Børsen argumenter Senderovitz sammen med direktørerne for Dansk Erhverv og Dansk Industri for, at vi skal bruge en større andel end de nuværende ti pct. af Danmarks bruttonationalprodukt på sundhedsvæsenet, og at vi skal øge betalingsvilligheden for tidlig adgang til ny medicin.
Det er underholdende at læse, hvordan den tidligere konservative politiker Brian Mikkelsen nu argumenterer for øgede offentlige udgifter i sin rolle som direktør for Dansk Erhverv. Senderovitz må have haft en god snak med ham.
En del af argumentationen fra de tre direktører går på den Most Favored Nation-politik (MFN) for lægemidler, som Trump har varslet i USA. MFN handler om, at USA ikke længere vil betale langt højere priser end andre lande for den samme medicin. Det minder om det referenceprissystem, som har været brugt i Danmark.
Ifølge Lif’s MFN-argumentation skal vi altså være villige til at betale mere for medicin i Danmark for at forhindre, at lægemidler bliver billigere i USA.
Tre vildledende strategier
Lif’s kampagne om, at ‘dansk økonomi er på medicin’, vil minde politikere og beslutningstagere om vigtigheden af dansk lægemiddeleksport. Den lanceres nu, fordi Medicinrådet skal evalueres i år.
Lif håber, at politikerne – ud fra taknemmelighed til de danske lægemiddeleksportfirmaer – skal omformulere Medicinrådets opgave og mandat, så Lif’s medlemmer kan tjene flere penge på at sælge medicin i Danmark.
At bilde os ind, at de taler på patienternes vegne, at konsekvent betegne ny og dyr medicin som ‘innovativ’, selv når den er nogle gange bare er dårlig, og at hævde, at vi i Danmark er nødt til at betale mere for disse ‘innovative’ lægemidler for fortsat at kunne sælge medicin i udlandet … Det er tre af Lif’s kommunikative tricks. Jeg håber, at danske politikere og beslutningstagere kan gennemskue dem.
- Lægemiddelindustriforeningens kommunikative tricks - 14. juli 2026
- Deja-vu: Skal danske kvinder igen anbefales hormonbehandling i overgangsalderen? - 5. juni 2026
- Lægemiddelindustrien sætter dagsordenen… - 11. maj 2026