Blog

Snart er der bestyrelsesvalg til Læger Uden Sponsor igen. Hvis du er læge eller medicinstuderende så læs med her.

[…]

Fra 1. januar til 15. januar har der været bestyrelsesvalg, hvor nye medlemmer skulle vælges ind i bestyrelsen. På valg var Andreas Andersen, Markus Fally og Victor Hvingelby, og alle tre er valgt ind i bestyrelsen for de kommende 2 år. Således får de lov til at fortsætte i bestyrelsen for endnu en periode.

Den nye bestyrelse kommer derfor til at bestå af følgende medlemmer:

• Mats Lindberg (Formand)
• Andreas Lundh (Næstformand)
• Kristine Rasmussen
• Benny Ehrenreich
• Andreas Andersen (Sekretær & Webmaster)
• Markus Fally
• Victor Hvingelby

Første bestyrelsesmøde i den nye periode bliver den 1. februar 2022, og her vil bestyrelsen konstituere sig. Følg med her på siden, hvor du til enhver tid kan læse referater fra bestyrelsesmøderne.

Er du læge eller medicinstuderende er du meget velkommen til at melde dig ind i netværket, og dermed bakke op om vores arbejde. Hvis du har nogle spørgsmål kan du kontakte netværket her. Du kan også følge os på Facebook eller Twitter.

Bestyrelsesvalget for 2022 er begyndt i Læger Uden Sponsor. Som medlem af Læger Uden Sponsor har du muligheden for at afgive din stemme. Valget kører fra 1. januar til 15. januar 2022.

Denne gang har tre kandidater meldt sig til at sidde i bestyrelsen for de kommende to år. Du kan læse om kandidaterne ved at klikke på “Bestyrelsesvalg” i menuen til højre, efter du har logget ind. Hvis du har nogen som helst problemer med at logge ind, så skriv til os.

Når du er kommet til siden for bestyrelsesvalget, kan du i bunden læse om kandidaterne. Herefter stemmer du ved at sætte krydser ved de kandidater du gerne vil have valgt ind i bestyrelsen. Du kan stemme på så mange kandidater du vil. Når du har sat krydserne klikker du på “Stem”.

Den 15. januar 2022 ved midnat lukker afstemningen, og så vil vi efterfølgende annoncere sammensætningen i den nye bestyrelse. Vi håber I som medlemmer vil bakke op om valget, da det er vigtig for os at I viser os opbakning til netværket.

2021 var et skelsættende år for Læger uden Sponsor. Vi har nu etableret os som et demokratisk styret netværk med vedtægter, valgt bestyrelse og regelmæssige bestyrelsesmøder!

For at forstå vigtigheden af det er det nødvendigt med en historisk tilbageblik. Idéen til netværket kom, når jeg mødte Inga Marie Lunde ved Teknologirådets konference Medicin til raske – en syg idé i januar 2004.  Inga Marie var året forinden afgået som formand for Lægeetisk Nævn i protest mod at flertallet i nævnet afviste at behandle en sag, hvor et medicinalselskab sponsorerede undersøgelsesapparatur til en gruppe læger mod til gengæld at få modydelser fra lægerne. Vores inspirationskilde var især No Free Lunch i USA. Sammen med  Preben Holme og Peter Gøtzsche dannede vi Læger uden Sponsor, som året efter  blev præsenteret i Ugeskrift for Læger.  

Nogle år senere var vi nødt til at ændre kriterierne for medlemskab, fordi enkelte læger med et tæt samarbejde med industrien havde meldt sig ind i Læger uden Sponsor og brugte det i markedsføringen af dem selv. Andre af vores medlemmer reklamerede bramfrit for udokumenterede alternativmedicinske behandlinger, som de selv solgte. Begge dele blev opfattet som uforeneligt med et medlemskab i Læger uden Sponsor, men hvem af os skulle have kompetencen til at beslutte, hvem der kunne være medlem eller ej? Når reglerne for medlemskab skulle ændres, blev det åbenlyst at vi manglede en demokratisk struktur. Det problem har vi nu løst. Fra 1.1.2021 har vi et velfungerende medlemsdemokrati med vedtægter, valgt bestyrelse og online-afstemninger. Det er en milepæl i Læger uden Sponsors historie!

I 2021 har den nye bestyrelse arrangeret vores første online-møde. Det skete 6. maj og emnet var Interessekonflikter og deres betydning for klinisk forskning og praksis. Vi også været engageret i debatter i de skriftlige medier. I slutningen af 2020 afslørede vi, at en statusartikel om opioider ved kroniske ikke-maligne smerter i Ugeskrift for Læger reelt var et referat af et Advisory Board-møde hos opioid-firmaet Grünenthal, skrevet af spøgelsesforfattere. Vi satte spørgsmålstegn ved såvel opioidernes rolle ved kroniske ikke-maligne smerter som Ugeskriftets valg at publicere statusartikler med så massive interessekonflikter, og Dagens Medicin skrev en artikel om sagen. Vi har i løbet af 2021 også deltaget i debatterne om remdesivir i behandlingen af Covid19 og svingdøren mellem topstillinger i Lægemiddelstyrelsen og medicinalindustrien.

Den nuværende bestyrelse har en mere dialogorienteret profil end vi måske har haft tidligere. Vi fastholder vores strikt videnskabelige tilgang til hvordan samarbejde med industrien påvirker læger i deres forskning og kliniske virke, men vi vil nu arbejde bredere og i samarbejde med vores kolleger. Vi vil bl.a. gerne bidrage til en retningslinje for hvordan de læger der samarbejder med industrien, kan varetage deres forhandlingsposition med industrien bedre, så vi kan sikre at patienternes og samfundets interesser ikke overses i samarbejdet.  I 2022 går vi videre med det arbejde, og I kan desuden se frem til nye online-møder og nye debatartikler. Følg os gerne på hjemmesiden, Facebook og Twitter.

Læger uden Sponsor er en vagthund og en modvægt til den massive påvirkning fra den industri som i Danmark i dag kalder sig ”Life Science”. Vi oplyser om betydningen af interessekonflikter og hvordan læger, politikere og borgere påvirkes af industriens markedsføring. Vi vil gerne styrke et rationelt, forskningsbaseret, patientorienteret og etisk oplyst lægeligt virke i klinik, forskning og formidling. Opgaven er ikke lille. Der er behov for et stærkt Læger uden Sponsor både i dag og i fremtiden!

Mats Lindberg
Bestyrelsesformand
Læger uden Sponsor

Snart åbner afstemningen til bestyrelsesvalget for 2022. Læger Uden Sponsor består af en bestyrelse, som medlemmer af netværket kan vælges til. I år er Andreas Andersen, Markus Fally og Victor Hvingelby på valg til de kommende to år i bestyrelsen. For at stemme skal du være medlem af Læger Uden Sponsor – er du ikke allerede medlem kan du melde dig ind her.

Afstemningen til bestyrelsesvalget åbner for medlemmerne den 1. januar 2022 og lukker den 15. januar 2022. Resultatet af afstemningen vil blive annonceret på hjemmesiden.

Sådan stemmer du

Hvis du er meldt ind i Læger Uden Sponsor får du et brugernavn og en adgangskode til hjemmesiden. Det bruger du til at logge ind her.

Hvis du er medlem og har glemt dit brugernavn eller adgangskode, kan du gendanne det her.

Når du er logget ind trykker du på menupunktet “Bestyrelsesvalg” ude i menuen til højre.

Når du kommer ind på siden kan du læse om valget, og efter den 1. januar kommer der en afstemning frem, hvor du kan vælge hvilke kandidater du gerne vil have valgt ind i bestyrelsen. Du kan vælge flere kandidater. Obs, på nedenstående billede er afstemningen endnu ikke dukket op, men det vil den gøre efter den 1. januar automatisk.

Vi håber du som medlem af Læger Uden Sponsor vil benytte lejligheden til at stemme på kandidater til bestyrelsen, og dermed være med til at bakke op om den bestyrelse vi har. Rigtig godt valg!

Er du læge eller medicinstuderende og bakker op om Læger Uden Sponsors værdier? Så har vi brug for dig.

[…]

En ny ”mirakelmedicin” går for tiden sit sejrstog gennem lægeverdenen. SGLT2-hæmmere kaldes lægemiddelgruppen, som i de senere år har vist sig at gøre gavn for patienter med så forskellige tilstande som diabetes, nedsat nyrefunktion og hjertesvigt.

[…]

Som medarbejder i et fixerum finder jeg tit mig selv i fælles refleksion med brugerne. Overskriften for disse refleksioner er ofte variationer over det samme tema: Hvordan endte vi her? Refleksionen opstår tit i forlængelse af de mange følgesygdomme og besværligheder, det kaster af sig at være stiknarkoman og på kant med loven. Ødematøse, opsvulmede ekstremiteter, rosen og abscesser omkring indstiksstedet er bivirkninger og besværligheder, velkendt af langt de fleste. En gang i mellem sker det, en bruger midt i at stikke en nål lysken, stopper op og spørger: Hvordan endte vi her? Svaret er formentlig mange bække små. Mange små kompromisser og genfortolkninger af det acceptable, der sammenlignet med forgængeren synes ubetydelige, men som kumuleret over måneder og år beskriver et liv i opløsning.

Det var med denne følelse, jeg læste en kommentar bragt i Ugeskriftet d. 16/9. Kommentaren bar titlen Polyfarmaci og Statinbehandling af Ældre. Umiddelbart er der faktisk ikke, i denne ydmyge læsers øjne, noget galt med Ugeskriftets indlæg. Studiet det kommenterer er straks mere problematisk. Studiet, der kommenteres på, bærer den mundrette titel Cardiovascular Outcomes and Mortality Associated With Discontinuing Statins in Older Patients Receiving Polypharmacy.

Studiet er i sig selv et illustrativt eksempel på det man kunne kalde ”og hvad så?” forskning. For det første er det vigtigt at understrege, at her er tale om et observationelt studie, der sammenligner patienter med polyfarmaci, der fik seponeret statin med patienter, der bevarede denne ordination. Allerede inden studiet er gået i gang, er det derfor nødvendigt, at overveje forskelle i de to grupper af patienter. Det er i denne skribents øjne ukontroversielt, at gruppen af seponerede patienter formentlig har været dårligere end dem, der ikke gjorde, såkaldt confounding by indication. Overordnet, Den type af forskning, der demonstrerer en ”statistisk signifikant” sammenhæng, og intet mere[1]. Det er dog relevant at spørge ind til styrken af den beskrevne sammenhæng og ikke mindst spørge: ”Og hvad så?” Forfatterne af studiet anfører, at der i deres materiale

for patients who discontinued and maintained statins, respectively, these patients experienced hospital admissions for cerebrovascular disease (235 events vs 208 events), for heart failure (408 events vs 337 events), and for ischemic heart disease (439 events vs 413 events). They experienced admissions in emergency department for any cause (2209 events vs 2055 events) and for neurologic disorders (346 events vs 330 events) and deaths for any-cause (528 events vs 463 events).”

For at datamateriale for omkring 4000 personer i hver gruppe svarer det til et number needed to treat (NNT) på 224 for cerebrovaskulær sygdom, 81 for hjertesvigt og 209 for iskæmisk hjertesygdom. For all-cause død er NNT 106. Forfatterne er dog ikke viet til vigtigheden af statistisk signifikans. De undlader i hvert fald at kommentere, at forskellen imellem de to gruppers sygdomsbyrde ikke er signifikant for cerebrovaskulær sygdom og iskæmisk hjertesygdom (samt indlæggelse på akutmodtagelsen pga. neurologisk lidelse, der bruges som kontrol). De glemmer også at nævne, at i gruppen der stopper med statiner er der flere nyresyge uden nærmere specifikation. Det kan derfor synes en kende manipulerende når det angives at:

The augmented risks were not trivial […] with risk excesses ranging from 12% (all-cause emergency admission) to 24% (heart failure)

Navnlig når de to grupper kun er justeret for alder og køn og ikke for underliggende komorbiditet. At de, der seponerer statiner besøger akutmodtagelsen for heart failure med 24% større risiko skal således ses i lyset af de med 10 % større relativ hyppighed har underliggende heart failure. Dertil kommer at den kombinerede kardiovaskulære risiko ved seponering for alle aldersgrupper er insignifikant , og for gruppen af patienter over 85 år er den udregnede risiko kun 3 % højere, og all-cause mortaliteten er kun 7 % højere. 

Følgende kommentar fra professor Jens Søndergaard vækker således undren: ”Men fundene understreger, at medicingennemgang med mulig seponering til følge bør bero på solide randomiserede studier om medicingennemgang omfattende de relevante grupper af medicinbrugere. Ideelt burde man ved godkendelse af nye lægemidler ikke alene kræve gode studier vedrørende start af medicinering, men også kræve solid videnskabelig dokumentation for senere eventuel medicinsanering!” [Min kursivering]

Kommentaren fra Jens Søndergaard synes fornuftigt nok – uanset om vi starter eller stopper en behandling, skal det ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det giver dog denne skribent anledning til refleksion på mit fags vegne, at det er blevet nødvendigt at afkræve videnskabelig evidens for ikke at behandle. Samtidig rejser citatet behovet for at have en samtale, de fleste af os helst vil undgå. Som angivet viser studiet, der omtales, at mere end 100 mennesker skal behandles med statin for at undgå ét dødsfald over en periode på 20 måneder. Det skal vejes mod de øvrige virkninger og bivirkninger ved statiner alene og i kombination med tre, fire, fem eller seks andre lægemidler, måske med ukendte interaktioner. For selvom det omtalte studie inkluderede patienter, der fik statin, blotrykssænkende, diabetes medicin og pladehæmmere, vil mange tage medicin udover det. Dertil kommer de mere almindelige mavesmerter, muskelsmerter mv. Hvis vi skal have en seriøs samtale om hvordan vi sanerer alenlange medicinlister, skal vi have en samtale om hvor mange personer med statin-induceret diarre et menneskeliv er værd. Der er, for mig at se, ikke noget nemt svar på dette spørgsmål.

Alt dette er ikke for at sige, at Jens Søndergaards kommentar er tonedøv. For det er den ikke, og der er jo en ræson i at efterspørge evidens for en given intervention. Men når han efterspørger bedre evidens for den korrekte måde at sanere medicin på, bliver vi nødt til at spørge, om han ikke, med det omtalte studie, allerede har fået det.

Sad jeg i et advisory board hos en producent af lægemidler, ville det, Jens Søndergaard beskriver, være en drøm gået i opfyldelse: At andre skulle bevise at mit produkt ikke var nødvendigt. Og ikke nok med det, at evidensen, der underbygger seponering, åbenbart skal være stærkere end den for at opstarte. 

Narkomanerne oplever heroinen ambivalent. De ved det ikke er godt, men de føler sig nødsaget til at tage det. De ved, det bedste for dem ville være at stoppe – eller endnu bedre, aldrig at have startet. Vi ved alle sammen at polyfarmaci ikke er godt. På den anden side, så ligger patientens blodprøve jo i den høje ende. Inden vi starter den næste behandling, er det måske på sin plads at spørge: Hvordan endte vi her?

---

[1] For en mere udførlig gennemgang af ligegyldigheden af statistisk signifikans, der også har informeret dette indlæg, henvises til The Cult of StZiliak, Stephen T., and Deirdre N. McCloskey. The Cult of Statistical Significance : How the Standard Error Costs Us Jobs, Justice, and Lives . Ann Arbor, Mich: University of Michigan Press, 2008. Print.