Nedenfor kan du læse min seneste artikel i Dagens Medicin. Den handler om, hvordan Lif – Lægemiddelindustriforeningen under den nye direktør, Thomas Senderovitz, via en reklamekampagne forsøger at manipulere befolkningens opfattelse af nye lægemidlers effektivitet på samme måde – nøjagtig på samme måde som brancheforeningens medlemmer i årtier har manipuleret lægestandens opfattelse af nye lægemidlers effektivitet.
Reklamekampagnen har mødt berettiget kritik fra Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), fordi den insinuerer, at lægestanden og det samlede sundhedsvæsen svigter patienterne.
Lægemiddelindustriforeningen, Lif lancerede for et par uger siden en ny påvirkningskampagne overfor befolkningen. ‘Får du den bedste medicin?’, kan vi nu læse på bagsiden af bybusser og på digitale platforme.
Kampagnen skal ses i lyset af, at det private konsulenthus Implement Consulting Group i øjeblikket er i gang med at udarbejde en evaluering af Medicinrådet. Lif vil med kampagnen skabe en fortælling om, at Medicinrådet afskærer danske patienter fra den bedste behandling. ‘Det koster livskvalitet, tid og håb, når danske patienter ikke får adgang til de nyeste behandlinger’, siger Lifs direktør, Thomas Senderovitz, som en del af kampagnen.
Parallelt med kampagnen foregår der et bombardement af partsindlæg fra Lif og brancheforeningens proxyer i populære medier. Ønskelisten og argumentationen er den sædvanlige: Fordi Danmark er et rigt og lægemiddeleksporterende land, skal vores offentlige sektor bruge langt flere skattemidler på de produkter, som Lifs medlemmer sælger. Danske læger skal frit kunne ordinere ethvert markedsført lægemiddel på det offentliges regning, uanset hvor dyrt eller mangelfuldt dokumenteret lægemidlet er.
Medicinrådet skal fremover ikke være så skrappe i vurderingen af de nye lægemidlers dokumentation, er budskabet, men i stedet stole på lægemiddelfirmaerne og udgå fra, at de nye præparater – vist nok, formentlig og muligvis – har positive effekter på det samlede behov for indlæggelser, på patienternes arbejdsevne og livskvalitet og på belastningen for de pårørende, selv når dette hverken er dokumenteret eller fremstår sandsynligt.
Thomas Senderovitz krydrer i bedste Billed-Blads-stil argumentationen med rørende historier om patienter, som lider under Medicinrådets hjerteløse beslutninger.
Lifs våde drøm er naturligvis, at evalueringen skal munde ud i et nyt mandat til Medicinrådet, som er så tandløst, at det reelt bliver et organ for blåstempling af Lifs medlemmers senest lancerede produkter.
Hvad Lif ikke fortæller os
Den fortælling om Medicinrådet, som Lif vil fremstille og formidle, er milevidt fra hele sandheden. Der er en række væsentlige fakta, som Lif undlader at fortælle os.
Det Lif kalder ‘innovative lægemidler’ er ikke pr. automatik bedre end ældre lægemidler eller anden behandling. Tværtimod er de fleste nye lægemidler efterabninger af ældre lægemidler, som allerede har været på markedet i flere år.
De ‘innovative lægemidler’, der faktisk medfører dokumenterede nettofordele for patienterne og samfundet, bliver i forvejen anbefalet af Medicinrådet.
Hvis et lægemiddelfirma ønsker, at Medicinrådet skal inkludere et lægemiddels effekter på patienters arbejdsevne eller de pårørendes belastning i vurderingen – såkaldte dynamiske effekter – er det vel rimeligt og logisk, at lægemiddelfirmaet først skal dokumentere, at disse effekter faktisk er til stede.
Hvis Medicinrådet, som Lif og Dansk Erhverv foreslår, skal anbefale et præparat ud fra mulige, men udokumenterede effekter, fjerner man lægemiddelfirmaets incitament til at lave videnskabelige studier for at fremskaffe den manglende dokumentation.
Desuden kan nye ‘innovative’ præparater have alvorlige bivirkninger, der typisk ikke er kendte ved markedsføringstilladelsen.
Lifs ønske om, at Medicinrådet skal prioritere hurtig patientadgang frem for krav om dokumentation, vil derfor være til skade både for den videnskabelige udvikling og for patientsikkerheden.
Samfundets vagthund
Lif henviser ofte til, at et præparat er anbefalet i et andet land, men ikke i Danmark. Men at enkelte andre lande har mere tandløse myndigheder, betyder ikke, at det vil være en fordel for Danmark også at have det.
Faktisk viser et studie fra England, at de penge, der bruges til nye lægemidler, stjæler ressourcer fra andre dele af sundhedsvæsenet, så nettoeffekten bliver mindre sundhed i befolkningen.
Medicinrådet er både patienternes og skattebetalernes vagthund. Rådet beskytter danske patienter mod dårlige og dårligt dokumenterede lægemidler og alle borgere mod en lemfældig omgang med de penge, vi betaler i skat.
Ingenting er som bekendt gratis. Regningen for ‘innovative’ lægemidler sendes som regel direkte til skattebetalerne. Det retoriske kampagnespørgsmål ‘Får du den bedste medicin’ kunne derfor med rette omformuleres og sendes retur til Lifs direktør: ‘Betaler du for lidt i skat, Senderovitz?’.
- Betaler du for lidt i skat, Senderovitz? - 14. november 2026
- Skal jeg udredes og behandles for min (mulige) knogleskørhed? - 2. september 2026
- Bondefangeri fra patientforeningen? - 11. august 2026