Her er min seneste klumme i Dagens Medicin. Ligesom tidligere har deres redaktion valgt at ændre titlen (til noget dårligere, synes jeg). Her er artiklen med den oprindelige titel. Vel bekomme!
I min første klumme i Dagens Medicin fortalte jeg om kommerciel bias, som påvirker hvad vi opfatter som ”evidens”. I næste klumme skrev jeg om comparator bias, at sammenligne med noget halvdårligt, som er ret almindelig i industrifinansierede forsøg. Det gælder fx en hjertesvigtmedicin, hvor man havde sammenlignet med halv dosis af en ældre hjertesvigtmedicin for at vise at den nye medicin var bedre.
I dag vil jeg fortælle om Outcome reporting bias (rapporteringsbias), som er en anden hyppig form for kommerciel bias. Kort fortalt handler det om, at kommercielle hensyn påvirker hvilke data og analyser fra et industrifinansieret klinisk forsøg, der bliver præsenteret i den lægevidenskabelige artikel.
Sponsoren har indflydelse på rapporteringen
Rapporteringsbias forekommer hyppigt. I en analyse af 200 industrifinansierede kliniske forsøg, der var publiceret i de syv mest velrenommerede medicinske tidsskrifter, rapporterede forfatterne at firmaerne havde haft indflydelse på dataanalyse og rapportering i henholdsvis 73% og 87% af forsøgene.
Rapporteringsbias kan overordnet have to former: enten lader man helt være med at publicere forsøget, eller også vælger man kun at publicere udvalgte data. Begge former er hyppige.
For off-label brug af lægemidlet gabapentin, som bl.a. anvendes mod smerte, fandt forskere 20 kliniske forsøg, hvoraf 8 (40%) ikke var publiceret. Af de 12 publicerede forsøg havde man ændret det primære effektmål i 8 (66%). Af forsøgsprotokollernes 21 primære effektmål blev 10 udeladt eller ændret i artiklerne, og af artiklernes 28 primære effektmål var 12 slet ikke nævnt i forsøgsprotokollerne.
Gabapentin er ikke det eneste eksempel. I et studie af 42 kliniske forsøg med antidepressiva fandt man, at forsøg med statistisk signifikant effekt blev publiceret en eller flere gange, mens forsøg uden statistisk signifikante resultater sjældent blev publiceret. Artiklen titel er rammende: ”Evidence b(i)ased medicine—selective reporting from studies sponsored by pharmaceutical industry…”
Er antidepressiva sundt eller skadeligt for unge med depression?
Selektiv og vinklet rapportering fra kan have en afgørende indflydelse på kliniske retningslinjer og derved på patienternes ve og vel. Det kan illustreres med et grelt eksempel om SSRI-præparater (”lykkepiller”) til unge.
I et forsøg, publiceret i 2001, konkluderede forfatterne at SSRI-præparatet paroxetin var veltolereret og effektivt til unge med depression . Det fik stor betydning for behandlingsretningslinjer. Da andre forskere næsten 15 år senere fik adgang til de samme forsøgsdata fandt de tværtimod, at paroxetin ikke var mere effektivt end placebo, men forårsagede selvmordstanker og selvskade.
Forfatterne til den oprindelige publikation havde valgt at klumpe selvmordstanker og selvskade hos patienter i paroxetin-gruppen sammen med almindelige bivirkninger, som også forekom i placebogruppen, fx hovedpine. På den måde skete der en fortyndingseffekt, så der ikke længere var statistisk signifikant forskel mellem grupperne. Forsøgsdata kan altså ”masseres”, indtil man får det resultat, som man gerne vil publicere.
Metoder at begrænse reporting bias
Rapporteringsbias kan have stor indflydelse på resultaterne i metaanalyser af kliniske forsøg, der betragtes som den højeste form for evidens. Det er derfor et problem for hele det videnskabelige samfund.
Mange sundhedsvidenskabelige tidsskrifter har derfor indført den regel, at de kun publicerer kliniske forsøg, hvis forsøgsprotokol i forvejen er registreret i en online database. Det har øget transparensen, men det har ikke løst problemet. I en undersøgelse af publicerede forsøg om kræftmedicin i 2020 var forsøgsprotokollen fortsat kun tilgængelig for godt 1/3 af forsøgene.
Problemerne med rapporteringsbias og andre former for kommerciel bias løses ikke ved transparens. De løses ved at de, der skal granske forsøgene, er bevidste om de forskellige former for kommerciel bias, der kan skævvride fortolkningen. Det første skridt er at identificere afsenderen. Hvem står bag og/eller har betalt for det kliniske forsøg? Hvilke kommercielle interesser har denne aktør på området? Hvilken indflydelse på forsøgets design, statistiske analyser og afrapportering kan denne aktør have haft?
Det er indlysende, at disse vurderinger bedst foretages af en ”ekspert”, som ikke selv har selv har finansielle relationer til, eller forskningssamarbejde med, det firma, som står bag forsøget.
- Deja-vu: Skal danske kvinder igen anbefales hormonbehandling i overgangsalderen? - 5. juni 2026
- Lægemiddelindustrien sætter dagsordenen… - 11. maj 2026
- Habilitet i lægevidenskabelige selskaber - 12. april 2026