Her er mit seneste debatindlæg i Dagens Medicin – som altid i originalversionen.
”Kvinder vil ikke længere finde sig i gener i overgangsalderen” fremgår det af Dagens Medicins forside d. 22.5.2026. I artiklen på side 4-5 kan vi læse, at ”Læger har tøvet, og kvinder har følt sig afvist, svigtet eller decideret skræmte. Men intet af det skal længere stå i vejen for at kvinder får hormonterapi mod gener i overgangsalderen”. Artiklen er baseret på et interview med ”Danmarks førende ekspert på området” Anette Tønnes Pedersen, som har været tovholder ved udarbejdelsen af en ny vejledning om hormonbehandling i overgangsalderen fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG).
Hverken Anette Tønnes Pedersen selv eller Dagens Medicin har følt et behov for at informere læserne om ”ekspertens” interessekonflikter. Men i vejledningen fra DSOG kan vi læse, at hun indenfor de sidste 5 år mod betaling har ”undervist og holdt foredrag for flere virksomheder, der udvikler og sælger produkter med relation til specialet”. Hvis DSOG havde haft de samme habilitetsregler som Dansk Cardiologisk Selskab, ville hun næppe have kunnet været ”tovholder” ved udarbejdelsen af en klinisk vejledning.
Hormonbegejstring er set før
De nuværende hormonbegejstring fra gynækologer er set før. I 2002 fik 188.000 danske kvinder hormonbehandling, hvilket svarede til næsten halvdelenaf alle kvinder 45-60 år. Det var ”naturligt”, sagde man, og det skulle mindske risikoen for hjerte-karsygdom, knogleskørhed og inkontinens. En ironisk debatartikel i Ugeskrift for Læger, Efteruddannelsesmødet, beskriver fint, hvordan markedsføringen over for praktiserende læger foregik. Den ”evidens”, man baserede sig på, var observationelle studier og, ikke mindst, at mandlige gynækologer ofte ordinerede hormonbehandling til deres egne koner.
I 2002-2003 kom der to store offentligt finansierede studier (WHI og Million Women Study), som viste at hormonbehandling øger risikoen for brystkræft (det vidste man i forvejen), øger risikoen for blodpropper i ben og lunger (det vidste man i forvejen) og, tværtimod hvad mange gynækologer tidligere havde troet, øger risikoen for hjertekarsygdom, inkontinens og demens. Anbefalinger i Danmark og udlandet ændredes i den efterfølgende 10-årsperiode gradvis til, at man helst skulle undgå hormonbehandling, og hvis det var strikt nødvendigt skulle man bruge det i højst 5 år.
Resultaterne fra de nye studier var et chok for de mest hormonbegejstrede gynækologer. I oversigtartikler fra perioden 2002-2006, altså efter publiceringen af WHI-studiet, er der identificeret en promoverende tone i forhold til hormonbehandling af samme slags som vi kan læse i artiklen i Dagens Medicin.
Masser af hormonbehandlingspromoverende spin i den nye vejledning fra DSOG
Er der mon en promoverende tone eller spin også i den nye vejledning fra DSOG? Ja, efter min mening er der masser af det! På meget spinkel evidensbaggrund står der, at hormonbehandling kan prøves ved søvnforstyrrelser, led- og muskelsmerter, koncentrationsbesvær og endog glemsomhed i overgangsalderen. Der står også, at forebyggelse af knogleskørhed kan indgå i den samlede vurdering, på trods af at knogleafkalkningen og risikoen for frakturer brat stiger, når man stopper med hormonbehandlingen.
At hormonbehandling øger risikoen for brystkræft fremgår tydeligt af vejledningen, men det beskrives ikke som et stort problem. Kvinderne skal blot informeres om det.
Er der nye facts om hormonbehandling i den nye vejledning?
Den nye vejledning fra DSOG indeholder egentlig ikke nye facts. Vi vidste i forvejen, at hormonbehandling effektivt lindrer symptomer som hedeture, koldsved, nattesved og hjertebanken i overgangsalderen, men behandlingsvarigheden bør begrænses af hensyn til risikoen for bivirkninger. Desværre er der næsten ingen studier om, hvordan man bedst afslutter behandlingen. Mange kvinder oplever hede- og svedeture igen ved behandlingsophør, så måske udskyder hormonpræparaterne blot generne.
Vi vidste også i forvejen, at hormonbehandling øger den relative risiko for brystkræft – faktisk med 60-100% for ifølge DSOG’s vejledning. Brystkræft er i forvejen den hyppigste form for kræft blandt kvinder i og efter overgangsalderen, så noget nær en fordobling af risikoen er meget alvorligt. Ifølge vejledningen skal man kun hormon behandle 50-70 kvinder i overgangsalderen i 5 år for at påføre en af dem brystkræft. Hvis vi antager, at 100.000 danske kvinder får hormonbehandling i 5 år, vil det medføre, at yderligere mindst 1.500 af dem bliver ramt brystkræft.
En anden velkendt bivirkning er blodprop i ben og lunge. DSOG’s vejledning henviser til en metaanalyse, som fandt, at risikoøgningen gjaldt hormontabletter, men ikke de for tiden så populære hormonplastre. I et nyere observationelt studie var der imidlertid ikke forskel i risikoen for blodpropper på tabletter og plaster, og i en analyse af data fra WHI-studiet var der ingen forskel på hormontabletter vs. hormonplastre på et kombineret endepunkt af blodprop (i hjertet, hjernen eller lungen), kræft (i bryst, tyktarm eller livmoder), hoftebrud eller død.
Risikoøgningen ift. brystkræft er den samme uanset om kvinden bruger hormonplaster eller hormontabletter. Jeg er derfor skeptisk til den nuværende entusiasme for hormonplastre.
Gynækologernes perspektiv vs. de praktiserende lægers perspektiv
DSOG’s nye vejledning kan ses som et indlæg fra gynækologernes perspektiv. De ser de få patienter med de sværeste vasomotoriske gener i overgangsalderen. De vil gerne disse kunne hjælpe kvinderne og de vil gerne, at den behandling, som de kan tilbyde, ikke er skadelig. Men gynækologerne ser ikke kvinder pga. brystkræft eller blodprop i lungen
De almenpraktiserende lægers perspektiv er anderledes. Det er dem, der skal fortsætte med at skrive recept på hormonpræparater i mange år efter, at gynækologen har afsluttet patienten. Det er dem, følger patienten i mange år, og ser måske, at nogle af disse kvinder senere udvikler brystkræft eller blodprop i lungen.
Jeg er hverken gynækolog eller praktiserende læge, men jeg synes, at brystkræft er en så alvorlig sygdom, at vi bør holde fast ved de gamle regler om hormonbehandling. Det kan, hvis nødvendigt, ordineres ved svære vasomotoriske gener i overgangsalderen, men i så fald i så kortest mulige tid og aldrig i mere end 5 år.
Interessedeklaration: Udøver at være formand for Læger uden Sponsor er jeg formentlig farvet af, at min mor fik hormonbehandling i mange år og senere døde pga. brystkræft.
- Deja-vu: Skal danske kvinder igen anbefales hormonbehandling i overgangsalderen? - 5. juni 2026
- Lægemiddelindustrien sætter dagsordenen… - 11. maj 2026
- Habilitet i lægevidenskabelige selskaber - 12. april 2026