Den "videnskabelige" artikel var skrevet af et lægemiddelfirma
En retssag i kølvandet af Vioxx-skandalen har afsløret, at medicinalfirmaet Merck har betalt et anerkendt lægevidenskabeligt forlag for at udgive marketingmateriale forklædt som videnskabelige artikler. Under afhøringerne har det vist sig, at læger blev betalt for at skrive fordelagtige udtalelser om Vioxx. En række læger er blevet inviteret af forlaget til at skrive under på præformulerede reviews, som ofte er skrevet af et kommunikationsbureau på opdrag fra et lægemiddelfirma. Fænomenet kaldes Ghost-writing. "I ekstreme tilfælde kontrollerer medicinalindustrien og dens agenter hele fødekæden, lige fra forskning og analyse til skrivning og publicering", skriver Jaqueline Limpens fra det hollandske Cochrane Center
Nye kontaktpersoner
Med baggrund i et stort antal forespørgsler udvider Læger uden Sponsor nu antallet af kontaktpersoner. Aktuelt har 2 børne- og ungdomspsykiatere - Lisbeth Kortegaard og Thorsten Schumann - meldt sig som kontaktpersoner for Læger uden Sponsor.
Negative resultater bliver ikke publiceret
Et nyt amerikansk studie viser, at den videnskabelige litteratur om moderne antidepressiva er stærkt misvisende pga. selektiv publicering af positive fund, så lægemidlernes effekt overvurderes. Kun halvdelen af studie viste antidepressiv effekt af præparaterne, men alligevel fremstod resultaterne som positive i 94 % af publikationerne. 92 % af de negative eller tvivlsomme studier var enten ikke videnskabeligt publiceret eller publiceret med en positiv konklusion i strid med lægemiddelmyndighedens vurdering. Institut for Rationel Farmakoterapi har anmeldt studiet.
Gigtforeningen siger nej til penge fra medicinalindustrien
Alt flere patientforeninger er idag afhængige af økonomisk støtte fra lægemiddelindustrien, hvilket må formodes at påvirke deres holdninger til netop lægemiddelbehandling. Gigtforeningen, som i forbindelse med Vioxx-skandalen var sponsoreret af producenterne af begge cox 2-hæmmere, melder nu klart ud, at den slags ikke vil ske igen.". Det er vigtigt at forblive uafhængig af andre interesser end patienternes", skriver de på hjemmesiden.
Effektiv markedsføring - ikke effektiv forskning - er det afgørende for lægemiddelfirmaerne
En artikel i Los Angelse Times beskriver, hvordan de store lægemiddelselskaber i de senere år har ændret deres markedsføring. Et par citater:
"The story of the industry's first blockbuster pill - the heartburn drug Zantac - helps illustrate why marketing has long ruled over science inside the big drug companies."
"They introduce products that they hope will appeal to the masses, and then they promote them like mad. The strategy has created not only Fosamax and Lipitor but Prozac for depression, Nexium for heartburn and Viagra for sex."
Læs hele artiklen ved at klikke på titlen ovenfor.
Endnu mere dokumentation...
Et studie i Archives of Internal Medicine sammenlignede bivirkninger af inhalationssteroider i studier, som henholdsvis var eller ikke var sponsorerede af lægemiddelfirmaer. Der blev fundet bivirkninger i 34,5 % af de kommercielt sponsorerede studier og i 65,1 % af de ikke-kommercielt sponsorerede studier. De kommercielt sponsorerede studier havde oftere en design, som gjorde det mindre sandsynligt at opdage bivirkninger med statistisk signifikans.
Blandt de studier, hvor der blev fundet en signifikant øgning af bivirkninger, blev der i de kommercielt sponsorerede studier næsten 4 gange oftere konkluderet, at behandlingen alligevel var sikker ("safe").
Flere nyheder