Kæmpebøde for bedrageri til Lundbecks amerikanske partner. Lundbecks partner i USA, Forest Laboratories, har indgået aftale med de amerikanske myndigheder om at betale 1,7 milliarder kroner for at få afsluttet sager om ulovlig markedsføring af Lundbecks lykkepiller Celexa (Cipramil)og Lexapro (Cipralex. Salgsmetoderne omfattede ifølge anklageskriftet honorarer på tusindvis af kroner for at deltage i eller tale på møder, hvor brugen af lægemidlerne blev diskuteret. For eksempel modtog en ledende overlæge ved en børnepsykiatrisk afdeling på et hospital i Massachusetts angiveligt op mod fire millioner kroner for at holde 350 lovprisningstaler i mere end 28 stater i USA. Dertil kom fisketure, golfarrangementer og gavekort til nogle af landets dyreste restauranter til de læger, som var flittigst med at udskrive Celexa og Lexapro.Ved at indgå forlig slipper Forest for at skulle igennem retssager, der kunne udstille virksomheden og kaste yderligere lys over dens forretningsmetoder. Læs hele artiklen på Berlingske.dk

Spøgelsesforfattere - en af salgsmetoderne for hormonbehandling i overgangsalderen. En ny artikel i PloS Medicine dokumenterer, hvordan oversigtsartikler og kommentarer skrevne af professionelle spøgelsesforfattere var en del af markedsstrategien for at øge salget af hormonbehandling til kvinder i overgangsalderen (såkaldt Hormone Replacement Therapy, HRT). Artiklerne nedtonede den dokumenterede overrisiko for brystcancer, fokuserede på udokumenterede "kardiovaskulære fordele" og støttede off-label anvendelse af HRT til at forebygge demens, parkinsons sygdom og rynket hud.

"Selling Sickness" - Konference om salg af sygdom
7-8 oktober 2010 arrangeres en konference om det at sälja sygdom (disease mongering. Konfererencen, som foregår i Amsterdam, arrangeres af det hollandske pendant til Institut for Rationel Farmakoterapi i samarbejde med Healthy Skepticism. Det hollandske sundhedsministerium sponsorerer. Disease mongering er et af Læger uden Sponsors - jvf vores målsætning at "imødegå kommercielt begrundet sygeliggørelse af raske individer".
Hjemmesiden www.havidol.com viser på en sjov måde, hvordan disease mongering kan foregå.

God radioudsendelse om Læger uden Sponsor
Hør Peter Gøtzsche fortælle om Læger uden Sponsor i radioprogrammet Vita.

Den "videnskabelige" artikel var skrevet af et lægemiddelfirma
En retssag i kølvandet af Vioxx-skandalen har afsløret, at medicinalfirmaet Merck har betalt et anerkendt lægevidenskabeligt forlag for at udgive marketingmateriale forklædt som videnskabelige artikler. Under afhøringerne har det vist sig, at læger blev betalt for at skrive fordelagtige udtalelser om Vioxx. En række læger er blevet inviteret af forlaget til at skrive under på præformulerede reviews, som ofte er skrevet af et kommunikationsbureau på opdrag fra et lægemiddelfirma. Fænomenet kaldes Ghost-writing. "I ekstreme tilfælde kontrollerer medicinalindustrien og dens agenter hele fødekæden, lige fra forskning og analyse til skrivning og publicering", skriver Jaqueline Limpens fra det hollandske Cochrane Center

Nye kontaktpersoner
Med baggrund i et stort antal forespørgsler udvider Læger uden Sponsor nu antallet af kontaktpersoner. Aktuelt har 2 børne- og ungdomspsykiatere - Lisbeth Kortegaard og Thorsten Schumann - meldt sig som kontaktpersoner for Læger uden Sponsor.

Negative resultater bliver ikke publiceret
Et nyt amerikansk studie viser, at den videnskabelige litteratur om moderne antidepressiva er stærkt misvisende pga. selektiv publicering af positive fund, så lægemidlernes effekt overvurderes. Kun halvdelen af studie viste antidepressiv effekt af præparaterne, men alligevel fremstod resultaterne som positive i 94 % af publikationerne. 92 % af de negative eller tvivlsomme studier var enten ikke videnskabeligt publiceret eller publiceret med en positiv konklusion i strid med lægemiddelmyndighedens vurdering. Institut for Rationel Farmakoterapi har anmeldt studiet.

Gigtforeningen siger nej til penge fra medicinalindustrien
Alt flere patientforeninger er idag afhængige af økonomisk støtte fra lægemiddelindustrien, hvilket må formodes at påvirke deres holdninger til netop lægemiddelbehandling. Gigtforeningen, som i forbindelse med Vioxx-skandalen var sponsoreret af producenterne af begge cox 2-hæmmere, melder nu klart ud, at den slags ikke vil ske igen.". Det er vigtigt at forblive uafhængig af andre interesser end patienternes", skriver de på hjemmesiden.

Effektiv markedsføring - ikke effektiv forskning - er det afgørende for lægemiddelfirmaerne
En artikel i Los Angelse Times beskriver, hvordan de store lægemiddelselskaber i de senere år har ændret deres markedsføring. Et par citater:

"The story of the industry's first blockbuster pill - the heartburn drug Zantac - helps illustrate why marketing has long ruled over science inside the big drug companies."

"They introduce products that they hope will appeal to the masses, and then they promote them like mad. The strategy has created not only Fosamax and Lipitor but Prozac for depression, Nexium for heartburn and Viagra for sex."

Læs hele artiklen ved at klikke på titlen ovenfor.

Endnu mere dokumentation...
Et studie i Archives of Internal Medicine sammenlignede bivirkninger af inhalationssteroider i studier, som henholdsvis var eller ikke var sponsorerede af lægemiddelfirmaer. Der blev fundet bivirkninger i 34,5 % af de kommercielt sponsorerede studier og i 65,1 % af de ikke-kommercielt sponsorerede studier. De kommercielt sponsorerede studier havde oftere en design, som gjorde det mindre sandsynligt at opdage bivirkninger med statistisk signifikans.
Blandt de studier, hvor der blev fundet en signifikant øgning af bivirkninger, blev der i de kommercielt sponsorerede studier næsten 4 gange oftere konkluderet, at behandlingen alligevel var sikker ("safe").

Goodwill, patienter og lægeetik
Kronik af Inga Marie Lund i Jyllandsposten.

Should medical journals carry drug advertising?
En spændende debat i British Medical Journal (BMJ) behandler emnet, om lægevidenskabelige tidsskrifter for indeholde reklamer. Gareth Williams svarer nej på spørgsmålet, og argumenterer med, at læger påvirkes af lægemiddelreklamer på trods af, at de ofte er både misvisende og vildledende.
"Doctors should prescribe a drug only because they have a sound understanding of its indication, benefits, shortcomings, and value for money; all that information is readily available in authoritative, balanced, and up to date publications such as the British National Formulary. Patients should not have to take a drug because their doctor's eye has been caught by an advertisement while leafing through a journal", skriver han

Richard Smith, tidligere chefredaktør for BMJ mener, derimod af lægevidenskabelige tidsskifter bør indeholde lægemiddelreklamer. Han argumenter med, at reklamerne er grundlaget for tidsskifternes økonomiske - og derved også faglige - uafhængighed. (Andre af tidsskifternes indtægtskilder, især salget af særtryk af enkelte artikler i store oplag (oftest til et lægemiddelfirma, som vil uddele disse særtryk til læger) er mere diskutabelt. Det medfører, nemlig at tidsskifterne har en større økonomisk interesse i, at publicere artikler, som har et kommersielt potentiale for et lægemiddelfirma.)

"Advertising is there for all to see and easy to police. Its influence isn't hidden. We are all used to being bombarded with advertising, and we are conditioned to discount it. I'm not arguing that it has no influence, but advertising in a journal will have only a small influence on the average doctor. He or she is bombarded with messages from drug companies—through drug representatives, advertising in free newspapers, studies in medical journals, direct mail, and "education" funded by the industry. (--)If advertising were banned, publishers of journals would have to find other sources of income. Publishing more drug company sponsored studies in order to boost reprint sales would be deeply damaging. If subscriptions were raised, many doctors would simply switch to what is free—and, as I argued above, much more likely to be influenced by drug companies", skriver han.

Richard Smith har en god pointe i, at "gratistidsskrifter" til læger hvor, lægemiddelfirmaet forsøger påvirke os ikke via reklamer, men via "faglige" artikler skrevet forfattere, som har fået betalt af firmaet for at skrive dem er langt værre end lægemiddelreklamer. Det gælder jo, som altid, at der ikke findes en gratis frokost, og så er det bedre, at man kan tydeligt kan se, hvor pengene kommer fra.

Er det injurierende at antyde, at læger påvirkes af markedsføring?
Mange læger opfatter det som en forulempning mod deres intelligens og professionalisme, når Læger uden Sponsor eller andre aktører hævder, at lægers ordinationer faktisk påvirkes af reklamer, konsulentbesøg og små gaver som fx en lækker kuglepen. Peter Mansfield fra den australiske organisation Healthy Skepticism har skrevet en interessant artikel om emnet.

Hvordan lægemiddelkonsulenter bliver vores venner og påvirker os
I en artikel i PLoS Medicine fortællerer en tidligere kommerciel lægemiddelkonsulent, om hvordan man enkelt kan påvirke selv den mest modstræberiske læge. Hvis lægen selv ikke modtager kommercielle lægemiddelkonsulenter, kontaktes i stedet lægens praksispersonale.
En meget effektiv salgsteknik er, at give lægen eller praksispersonale gaver, og metoden virker bedst, hvis lægen selv tror, at han er uimodtagelig for den slags påvirkning:
"Gifts are used to enhance guilt and social pressure. Reps know that gifts create a subconscious obligation to reciprocate. New reps who doubt this need only see their doctors' prescribing data trending upwards to be convinced. Of course, most of these doctors think themselves immune to such influence. This is an illusion reps try to maintain. "

"Talk to your doctor about HAVIDOL"
En australisk kunstner har lavet en web-side, der illustrerer markedsføringen af lægemidler på nettet. Her er det lægemidlet Havidol og den nye, hidtil oversete, "sygdom" Dysphoric Social Attention Consumption Deficit Anxiety Disorder (DSACDAD), der præsenteres.
Faktum er, ifølge web-siden, at over 50 % af befolkningen over 18 år lider af forskellige grader af DSACDAD. Symptomerne kan være: "worrying about life, feeling tense, restless, or fatigued, being concerned about their weight, noticing signs of aging, feeling stress at work, home, or finding activities they used to enjoy, like shopping, challenging".
DSACDAD kan være en fremadskridende tilstand, der forværres over tid. Der er derfor al grund at opdage tilstanden i tide, og måske endog at forebygge med Havidol. Der er derfor en selv-test på web-siden, og man opfordres til at diskutere resultatet med egen læge.
Læs mere om Havidol og DSACDAD på linket ovenfor. Klik bagefter ind og sammenlign på fx www.rejsningsproblemer.dk , www.uroibenene.dk og www.influenzanyt.dk.
(Der er mange andre links til forbrugerrettede hjemmesider blandt annoncerne i bladet Helse.)

3.600 sponsorerede arrangementer for læger i 2006
I 2006 sponsorerede medicinalindustrien 3.600 lægearrangementer. Det fremgår af Nye tal fra Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale (NMI), som er lægemiddelindustriens eget organ for selvjustits.
Arrangementerne skal som hovedregel være godkendt af NMI, hvilket indebærer, at det faglige indhold skal stå mål med det "sociale" indhold.

Hvilken garanti medfører så godkendelsen fra NMI? Det som bliver godkendt er jo principielt en beskrivelse af det planlagte arrangement. Hvorvidt arrangementet efterfølgende svarer til beskrivelsen er nok svært at kontrollere. Ekstrabladet har angiveligt hemmeligt været med til 2 arrangementer betalt af medicinalindustrien og skriver, at selv om der officielt står faglighed på dagsordenen, så oser arrangementerne af "fest, farver og fulde læger".

Hvordan påvirkes læger af gaverne (med eller uden fagligt indhold) fra medicinalindustrien? En del af dokumentationen på området kan læses her på hjemmesiden under Evidens. Måske kan man også gå ud fra, at hvis medicinalfirmaerne 10 gange om dagen investerer penge i arrangementer for læger, så må de vel også have noget ud af det.

28 % af amerikanske læger modtager penge direkte fra lægemiddelindustrien
94 % af amerikanske læger har relationer til lægemiddelindustrien. Det fremgår af en undersøgelse publiceret i New England Journal of Medicine. Flertallet modtog lægemiddelprøver og mindre gaver, som fx mad og drikke. Mere overraskende er måske at hele 28 % modtog penge direkte fra lægemiddelselskaber som betaling for rådgivning, foredrag, deltagelse i kliniske studier m.m. Hjertelæger modtog betaling oftere end praktiserende læger. Læger i solopraksis eller kompagniskabspraksis modtog industrirepræsentanter oftere end læger, der arbejdede på sygehuse eller større klinikker.

En farlig medicins vej til markedet
Det nye antibiotikum telithromycin (Ketek)godkendtes af den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA d. 1. april 2004. Siden da har telithromycin forårsaget snesvis af alvorlige leverbivirkninger med det første dødsfald pga. levertoksicitet allerede 7 måneder efter lanceringen.
Telithromycin blev godkendt på trods af, alvorlige kvalitetsproblemer i producentens sikkerhedsstudie, inkluderende direkte fabrikation af data.
Læs den rystende historie om telithromycin, fortalt af en tidligere ansat ved FDA (New England Journal of Medicine).

The Drug Pushers...
Læs den afslørende artikel om, hvordan lægemiddelindustriens salgsfolk egentlig arbejder!

Læger i USA nægter at modtage medicinalfirmaernes repræsentanter
Læger i USA fravælger i stigande grad kontakter med lægemiddelindustriens repræsentanter, og de nægter at modtage deres vareprøver. Baggrunden er striktere policies i de større lægeklinikker. Der skønnes at 7 % af lægerne i USA nægter at modtage repræasentanter fra lægemiddelfirmarne, og i nogle regioner, fx Wisconsin, er tallet nærmere 50 %.
Lægerne vælger nu at basere deres viden om lægemidlerne på videnskabelig litteratur i stedet for på producenternes oplysninger. Det fremgår af en konference, der er refereret på CNNMoney.com.

Demenslæger på Rigshospitalet brugte medicinalfirmaets PR-bureau
Pfizer, der producerer demensmidlet Aricept, tilbød i 2001 Rigshospitalet, at de kvit og frit kunne gøre brug af PR-bureauet Waterfront i forbindelse med en demenskonference. Rigshospitalet takkede dengang ja til tilbuddet. "Det har aldrig handlet om, at professor Gunhild Waldemar skulle udtale sig om noget, som hun ikke fagligt kunne stå inde for" fortæller Pfizers underdirektør Lene Juncker-Jensen. Det fremgår af en to artikler i Berlingske Tidende.